Peter Ørntoft
Master of Arts i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole.
Teori og Praksis byder velkommen til Kurateret Torsdag nummer 7, som denne aften vil sætte fokus på informationsgrafik og datavisualisering.
Kort fortalt er informationsgrafik som designdisciplin kunsten at kommunikere kompleks information, data og viden visuelt. Et billede siger mere end tusinde ord... og så videre og så videre. Vi vil denne aften undersøge idéen om at tilføje nye kvalitative lag til diagrammer og nye teknologiske muligheder indenfor kortlægning af ekstreme mængder information.
Til at kridte scenen op, og introducere om informationsdesign og datavisualisering som disciplin, har vi inviteret designer, Morten Noer Andersen, som er tilknyttet center for kommunikationsdesign, på Danmarks Designskole. Morten Noer arbejder med visuel identitet og visuelle systemer og har i en årrække været ledende designer hos bl.a. Bysted, Public og DR Design.
På anbefaling fra designbloggen Dansk Dynamit, kiggede vi for nylig nærmere på den netop færdiguddannede designer, Peter Ørntoft, og hans afgangsprojekt ”Informationsgrafik i kontekst”. Peter vil med udgangspunkt i sit afgangsprojekt fortælle hvordan han har arbejdet med at tilføje et kvalitativt lag til det klassiske diagram. I sit afgangsprojekt har Peter formået dette ved at lave sofistikerede inddragelser af kontekst i diagrammernes visuelle udtryk.
Endelig vil Konradin Windhorst fra Schwäbisch Gmünd og udvekslingsstuderende på linjen for digital interaktion, Danmarks Designskole, fortælle om sine afprøvninger af metoder til visualisering af data i digitale medier.
Konradins projekt "Space Flight":
Master of Arts i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole.
Underviser ved Danmarks Designskole, associeret partner hos Public Communication og selvstændig designer.
Designstuderende fra Schwäbisch Gmünd og udvekslingsstuderende på linjen for digital interaktion, Danmarks Designskole.
Organisation, der arrangerer foredrag i København inden for de syv områder kunst, videnskab, liv, samfund, design, teknologi og arkitektur.
Ugentlig foredragsrække, der sætter fokus på byens kreative ideer. Arrangeret af T&P i samarbejde med et åbent netværk af medorganisatorer.
Tag et nærmere kig på Peter Ørntofts projekter på: www.peterorntoft.com se ligeledes mere om Konradin Windhorst på www.konradinwindhorst.de.
NB! The interwebs har gjort sin ting, og vi er glade og overvældede over den store interesse, der har vist sig for vores masterclass i projektdesign onsdag den 3. november.
For at skabe et bedre overblik og sikre, at alle får mest muligt ud af aftenen, er vi dog nødsagede til at begrænse antallet af deltagere, og det er derfor nødvendigt med tilmelding via mail, hvor pladserne vil blive fyldt ud efter først til mølle princippet.
Hvis du stadig ønsker at deltage skal du derfor sende en mail til richard@tandp.dk for at bekræfte din tilmelding. Skriv Uffe Elbæk i emnefeltet og send gerne en mail per deltager.
Det vil sige to identiske mails hvis du vil tilmelde dig og din ven.
Vi glæder os til at se dig.
Mvh.Teori og Praksis
Beklager den sidste/overstående besked. Den er skrevet til vores talk om projektdesign i næste uge. I aften kræver ikke tilmelding, og vi glæder os til at se jer
:).
Mvh. Richard
Kommentarer