Mikkel Carl
Anders Gaardboe om Mikkel Carl, EXIT 2009: http://www.kunstakademiet.dk/exit/dimittender09.php?id=20
“Det skulle være indlysende, at Mikkel Carls kunstneriske arbejder udfolder en tematik, som også hører blandt samtidskunstens væsentligste: forholdet mellem sprog og perceptuel erfaring, koncept og materialitet. Dette sker i kraft af en tværmedial praksis, som ofte bringes i kritisk-inspireret dialog med visse af bestræbelserne inden for det 20. århundredes avantgardistiske og neo-avantgardistiske bevægelser, herunder især koncept- og minimalismekunsten. Derudover finder vi hos Mikkel Carl en vedvarende interesse for ’fundne’ objekter, som bearbejdes og iscenesættes på ny med henblik på at forskyde deres oprindelige betydningsmæssige indholdsregistre. Vi aner her en vis affinitet til dadaismens ready-mades samt de surrealistiske assemblagers overraskende kombinatorik, men især hentes ressourcerne hos postmodernismens ironiske appropriationsstrategier.
Mikkel Carl stiller sig dog aldrig tilfreds med blot at deponere de udstillede objekters betydning i udvekslingerne med massekulturens allerede eksisterende sociale tegn og deres respektive konnotationsfelter. Thi det er kendetegnende for hans praksis, at den er indforskrevet i en tegnteoretisk metodologi, således at kunstobjekterne opnår betydning primært i kraft af de indbyrdes erstatningsrelationer og serielle modsætninger, de tilsammen frembyder. Værkgrupperingernes indre betydningsorganisering bliver derfor en demonstration af strukturelle principper vis-a-vis objekternes specifikke egenskaber. Der appelleres således til mange typer af vidensinvesteringer, idet værkernes produktive polysemi overalt aftegner ’omvendte’ eller retroaktive spor i historien. Mikkel Carls praksis henviser altså aldrig blot til et selvrefererende betydningsunivers eller en personlig mytologisering, men også til hele den kunsthistoriske tradition, hvori den vedblivende indskriver sig.
I den seneste produktion har Mikkel Carl flyttet tyngdepunktet mod værkets fænomenologiske dimensioner, bl.a. med inddragelsen af lysstof-værker. Med et insisterende nærvær markerer de sig som rumlige undersøgelser, der udvisker grænserne mellem indre og ydre. De skærende lys- og varmevirkninger påtvinger desuden betragtersubjektet en adfærdsregulerende, kropslig udsathed, ligesom lysets UV-intensitet udsteder et påbud om ikke at se; en art paradoksal blindhed, der dog modvirkes af kunstlysets figurative fremskrivninger af aflæselige tegn. Men alt dette for atter at understrege det forhold, at det sanselige objekt og det immaterielle tegn bliver sammenhørende størrelser.”
Interview med Mikkel Carl: http://www.glstrand.dk/exit_interview/mikkel.htm
