Nye Stemmer No. 3: Når brugerinddragelse og kunstfaglighed krydser klinger!

Hvordan kan konkurrenceelementer bruges til at skabe bedre brugerinddragelse? I hvor høj grad kan man tillade sig at slippe tøjlerne og lade brugerne bestemme over et projekts indhold? Den 3. november var det tid til den sidste inspirationsdag i T&Ps serie “Nye Stemmer”. Denne gang var emnet ‘Vores Kunst’, DR’s store satsning om kunst til folket. Redaktør på DR Kultur Ane Skak og projektkoordinator Katrine Axlev diskuterede sammen med de fremmødte og T&P, hvordan arbejdet med at sætte fokus på brugerne forløb i forhold til målsætningerne.

Sådan mødte de fleste af deltagerne Vores Kunst for første gang.

Konkurrencen Vores Kunst løb af stabelen fra marts til oktober 2011, som et samarbejde mellem DR, Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Projektet gav danskerne mulighed for at bestemme, hvilke tre steder i landet, der fortjente at få opført kunstværker for i alt fire en halv million kroner. 1200 bud kom retur, da man allerførst inviterede danskerne til at foreslå kunstværkernes placeringer, og forslagene blev herefter sorteret og puljen kogt ned til først 15 og til sidst 3. Undervejs gik ildsjæle landet rundt sammen om at promovere deres favoritforslag, og på aftenen for den endelige udvælgelse af kunstværkerne arrangerede vinderbyerne Hjallerup, Nr. Snede og Gedser uden DRs hjælp hver deres storslåede sejrsfest. Vores Kunst skabte således et stort lokalt engagement, men undervejs blev to udfordringer tydeliggjort, som DR en anden gang godt kunne tænke sig at finde andre og bedre løsninger på, fortæller Katrine Axlev og Ane Skak.

At Vores Kunst blev til i samarbejde mellem tre partnere, bragte fra starten ret så forskellige motivationer sammen. Hvor Kunstrådet og Kunstfondens ønskede at gøre op med sit image som den fjerne aktør, der slår ned vilkårlige steder i Jylland, planter et kunstværk og derefter forsvinder, så var DR’s agenda en helt anden, forklarer Ane Skak: man ønskede at nå ud til et nyt publikum og generere fællesskabsfølelse i de små nærmiljøer — og her var det ikke så vigtigt, at midlet lige præcis var kunst. DR skulle finde en balance mellem at uddelegere ansvar til brugerne på den ene side, og på den anden side varetage kunstfonden og kunstrådets interesser. For på sidstnævntes vegne at sikre en vis kunstnerisk kvalitet installerede man derfor tre eksperter, der havde det sidste ord, efter at brugerene havde afgivet deres stemmer på kunstværkerne.

På trods af den overvældende interesse for deltagelse fra borgernes side gav tilstedeværelsen af denne udvælgelseskomite, som processen skred frem, brugerne stigende grund til at spørge sig selv: hvem er det egentlig, der udvælger stederne? Både DR og brugerne var enige i at eksperterne var gode at have, når de allermest useriøse forslag skulle sorteres fra (de bedste/værste eksempler er skamstøtten over DR og revolveren i stedet for rytterstatuen på Christiansborg!), men da de ikke kunne give nogen helt klare kriterier for, hvad det gode sted skulle indebære, blev udvælgelsen meget tåget og uigennemskuelig for deltagerne, fortæller Ane Skak.

Et andet område, kulturredaktøren fokuserede på i hendes præsentation, var de udfordringer Vores Kunst viste, når det lokale engagement skulle oversættes til nationale seertal. Selvom de lokale medier rundt om i landet gav begivenhederne masser af omtale, så blev interessen aldrig rigtig national. For at lignende projekter skal kunne betale sig i fremtiden, er det dog nødvendigt, at man kan fange interessen også hos det store publikum på DR1.

Fem principper vi tager med os fra at have snakke med deltagerne der tog del i Vores Kunst?

Erfaringerne fra Vores Kunst har altså givet DR to udfordringer, som fremtidige projekter må tage højde for: for det første kan forholdet mellem deltagere og eksperter være svært at afstemme. For det andet har det vist sig at være en udfordring, at løfte det lokale arrangement op på et plan, hvor det bliver relevant for den brede befolkning. T&P har været på en rejse landet rundt for at interviewe nogle af de deltagere, der har været engagerede i Vores Kunst, og her gik i hvert fald den første problematik igen flere steder. Ud fra deres beretninger har vi opstillet fem observationer, som kan benyttes til at sige noget mere generelt om brugerinddragelse:

1. Motivation afhænger af muligheden for at sætte sig selv i spil

De folk, T&P har talt med, ser langtfra dem selv som kunsteksperter, og flere opfatter endda kunst som noget abstrakt, elitært og fjernt. Til gengæld kan de sagtens forstå, at kunst kan være en måde at sætte deres by og nærmiljø på landkortet. Det handler altså ikke så meget om spørgsmålet som den måde, det stilles på, og Vores Kunst viser på eksemplarisk vis, at det, der motiverer folk til at tage del er muligheden for at fortælle historien om dem selv på nye måder.

2. Engagement kræver klar og tydelig feedback

På Vores Kunst-hjemmesiden kunne man via et interaktivt Danmarkskort følge med i konkurrencen, skrive kommentarer og ‘hype’ sin favorit. Brugerne kunne meget nemt holde styr på, hvor populær deres favorit var i forhold til de andre, og hvad den generelle reaktion var på de forskellige værker. I en struktureret konkurrence er den klare og tydelige feedback essentiel, og her fungerede hjemmesiden som en virkelig god platform for at engagere deltagerne i Vores Kunst.

3. Brugerinddragelse kræver klare mål — og redskaber til at nå dem

DR havde forestillet sig, at brugernes engagement langsomt skulle intensiveres, som konkurrencen skred fremad, og kulminere omkring den endelige udvælgelse. Faktum var dog, at brugernes enorme interesse gjorde, at de kom mange af konkurrencens indlagte muligheder for udvikling i forkøbet. Da de 1260 steder var skåret ned til 15, befandt de sig i et underligt limbo og blev i tvivl om, hvad de nu skulle gøre. Skulle man starte forfra og engagere sig om igen, eller skulle man bare sætte sig ned og vente på, at kunsteksperterne traf deres valg? Problemet var, at der ikke — som i ethvert godt computerspil — blev introduceret tilstrækkeligt klare nye regler for dem, der var gået videre til næste runde. Der var for megen uklarhed omkring, hvordan man skulle møde de udfordringer, der nu lå for, og hvilke muligheder, der var for at forbedre ens position.

4. I en konkurrence skal alle kende spillereglerne, så ingen føler sig snydt

Konkurrencen Vores Kunst var tiltrækkende at være med i for brugerne, fordi den for dem handlede om at samle størst lokal opbakning. Denne opbakning viste sig dog ikke direkte overensstemmende med kunsteksperternes valg. Flere følte sig umyndiggjort og, fordi eksperterne ikke kunne give nogen begrundelse for deres fravalg, dømt ude på et uretfærdigt grundlag. Et spil skal have klare regler, og det gør måske ikke nødvendigvis noget, at man ikke har nogen indflydelse i enkelte dele undervejs, men i så fald skal der være klarhed om det fra starten.

5. Formål og proces skal afspejle hinanden

Kunstrådet og Kunstfonden havde en klar og fin interesse i at skabe opmærksomhed om deres arbejde rundt om i landet, men for brugerne havde Vores Kunst et helt andet formål — dem og deres by. Som DR også konkluderede, så kom mange brugere i tvivl, om det nu også var “vores kunst”, de var med til at skabe. Når de nu ikke havde det sidste ord i udvælgelsen, var det så overhovedet dem, det handlede om? Mange blev efterladt med fornemmelsen af et misforhold mellem motivationen og det, der rent faktisk blev det endelige resultat. Et forslag fra tilhørerne var, at DR en anden gang skulle inddrage eksperterne tidligere og gøre deres funktion mere tydelig, da det under alle omstændigheder er vigtigt, at brugerne forstår deres rolle fra start til slut.

T&P har undersøgt 3 kulturorganisationer, der på vidt forskellige måder alle har haft succes med at inddrage sine brugere: Distortion og de åbne partnerskaber, ULKs fælles eksperimenter med ungdommen og Vores Kunsts strukturerede konkurrence. Alle tre eksempler viser, hvor stor en tilslutning man kan opnå ved at uddelegere ansvar og kontrol til brugerne. Alligevel viser Vores Kunst måske klarest, hvad udfordringerne er ved at invitere brugerne ind i en beslutningsproces, det normalt kun er fagdommere, der opererer med. Enkelte skønhedsfejl i projektdesignet til trods må vi blot konstatere, at konkurrencen fik folk op af stolene i et imponerende omfang — et engagement der er rig mulighed for at arbejde videre med og lære af.