Nye Stemmer No. 2: Når museet inviterer unge ind som medskabere!

13 november 2011 klokken 14:00,

Statens Museum for Kunst har med Unges Laboratorier for Kunst formået at gøre sit unge publikum til medskabere og dermed vise vejen for andre, der gerne vil skabe nye meningsfulde forhold til nye brugergrupper. Men hvad er det præcis, projektet har gjort så godt?

Den 27. oktober var SMK vært ved den anden inspirationsdag i rækken ”Nye Stemmer”. Vi fremlagde endnu engang en række principper, som vi har identificeret i samtaler med ULKs brugere, og inden det fortalte ULKs facilitator om motivationen, målsætningen og erfaringerne med at skabe en legeplads for ungdommen omkring kunsten.

Unges Laboratorier for Kunst er et forsøg på at gøre op med billedet af kunstmuseet som et samlingssted for det kulturinteresserede borgerskab over 45. SMK har skabt en åben platform for unge frivillige mellem 15 og 25, der gerne vil arbejde kreativt med kunsten og som “kunstpiloter” være med til at præge museets rolle i en tid med store kultur- og medieændringer. Den overordnede målsætning er ikke kun at få et større og mere varieret publikum ind på museet, men ligeså meget at åbne op for en diskussion af kunstens potentialer. For at indfri dette er det ikke nok kun at være en intern stemme på SMK: man har i høj grad draget fordel af at samarbejde med aktører udefra — i fotoprojektet Point and Shoot kulturhuse på ydre Nørrebro, og i plastikprojektet WrapLab kunstscenen på Roskilde Festival. Inden længe skal kunstpiloterne indtage end mere skabende rolle og være konsulenter på museets udstilling om de to renæssancemalere Bosch og Bruegel.

Frederik Henrik Knap er daglig facilitator på ULK. Hans grundlæggende motivation er at forøge mulighederne for både de unge og museet ud fra den tanke, at viden er noget, der vindes frem i fællesskab. Når museets udstillinger (og kunsten generelt) er til debat i de to værkstedslokaler bagerst i museet, vejer kunstpiloternes udsagn ligeså tungt som museets ansattes. SMK søger altså at kaste noget af sin autoritære rolle af sig og åbne op for, at kunstformidling kan udføres på andre måder end den konventionelle.

6 principper til dig som vil skabe egne kreative fællesskaber!

For at videregive brugernes oplevelser af ULK har vi kogt interviewene med kunstpiloterne ned til seks principper, som kan have relevans for alle, der gerne vil inddrage unge brugergrupper og skabe nye fælles oplevelser:

1. Skab et community, hvor folk kan mødes om fælles interesserer.

De unge kunstpiloter betoner alle ULKs evne til at samle ligesindede. De føler, at de i laboratorierne møder andre med samme engagement som dem selv — nogen der forstår én! - og som kan tilbyde den reelle og ærlige feedback, de ikke føler, de møder i deres hverdag. Det, ULK har formået, er at skabe et fællesskab, hvor unge kunstinteresserede tør vise engagement, præsentere deres idéer og sammen få dem til at udvikle sig.

2. Giv plads til de uformelle rum i projektet.

Den vigtigste relation er for kunstpiloterne ikke til museet, men til hinanden. For at kunne skabe et reelt fællesskab med kreative potentialer, er det derfor nødvendigt også at kunne gøre det til et socialt fællesskab. Kunstpiloterne mødes som udgangspunkt kun én dag om ugen, og det er derfor vigtigt at oprette nogle ‘lommer’, hvor de kan mødes over noget andet end kunsten, og hvor der behøver være et mål, man skal arbejde frem mod. Når man kender hinanden mere personligt, er man som regel mindre bange for at give og modtage kritik på egne og andres idéer.

3. Giv brugerne plads til at bringe deres egne historier i spil.

Selvom der er højt til loftet i SMKs rungende haller, så er det ikke et rum, der i sig selv byder de unge brugeres kreative inputs velkommen. Flere af kunstpiloterne føler sig fastlåste af at få kunsthistorien præsenteret i færdig form, og her tilbyder ULK et mere uformelt rum, hvor kunsten kan diskuteres fra andre (mere personlige) synsvinkler. Hierarkier og faste sandheder levner ikke plads til diskussion, og man inspireres kun til at engagere sig, hvis man føler ens egen historie har relevans i det store billede.

4. Kreativitetens første bud er at sætte rammer.

Et af problemerne i ULKs tidlige fase var, at kunstpiloterne oplevede en for stor grad af frihed i den kreative proces. Da der kom målsætninger og retning på foretagendet, hjalp det også på de gode idéer. De to daglige ledere af ULK forsøger på forskellige måder at fremprovokere kreativiteten igennem spørgsmål, åbne diskussioner og forslag til events, der kan gøre kunstpiloternes tanker og engagement relevante for en udvidet gruppe. Når der er en agenda at gå ud fra, en udfordring at tage op og nogle benspænd, der kan indramme den kreative proces, er det langt nemmere at komme i gang.

5. Skab motivation igennem håndgribelige resultater.

I en kreativ proces er det vigtigt, at man kan se en udvikling fra, hvor man startede. ULK er et socialt, men også et kreativt laboratorium, og det er helt essentielt at kunstpiloterne føler, at de lærer noget og gør fremskridt. De tydeligste indikatorer herpå er, når idéerne realiseres og materialiserer sig i den virkelige verden.

6. Show, don’t tell!

På et kunstværksted som ULK er det ikke altid lige let at forklare omverdenen, hvad man laver, og det kan virke svært at få den kreative stemning til at smitte af på folk, der ikke er en del af projektet. Derfor er det vigtigt med konkrete arrangementer (som for eksempel ULKs WrapLab på Roskilde Festival), hvor kunstpiloterne kan fremvise deres engagement og dele det med venner og bekendte.

ULK er et community, hvor det sociale og det kreative går hånd i hånd, og hvor brugerne — i den fysiske og såvel som den virtuelle verden — kan mødes om deres fælles passion, diskutere og udfordre hinanden. Som Distortion eksemplificerer ULK en form for brugerinddragelse, der handler om at turde give slip på kontrollen og lade andre byde ind med deres personlige historier. Organisationens opgave bliver her mere at yde praktisk vejledning og præsentere nogle benspænd, som kan sætte kreativiteten i gang hos brugerne. Hvordan DRs “Vores Kunst” passer ind i den fortælling, kan du læse mere om i vores næste artikel!

I den kommende tid samler vi de mange indsigter fra forløbet ”Nye Stemmer” i en samlet rapport om brugerindragelse i kulturinstitutioner. Du kan holde dig opdateret på vores facebook og med vores nyhedsbrev.

Tidligere artikler i serien: Nye Stemmer no. 1: Hvad Distortion kan lære dig om dine brugere!