Nye Stemmer no. 1: Hvad Distortion kan lære dig om dine brugere!

Det er svært at komme uden om Distortion, når vi taler om aktuelle eksempler på organisationer der med succes formår at inddrage sine brugere. Festivalen har på en unik måde formået at engagere byens borgere, virksomheder og institutioner i kreative samarbejder, der byder på utallige overraskelser og oplevelser. Denne fremgangsmåde former også festivalens kreative og praktiske form. Men hvordan organiserer man en festival der udefra kan ligne kaos, og hvordan engagerer man folk og giver dem lyst til at tage del?

Torsdag d. 20. oktober afholdt Teori & Praksis den første af tre inspirationsdage i serien ”Nye Stemmer”. Eva Hurtigkarl fra Distortion fortalte os om arbejdet med at organisere festivalen, og vi i T&P bragte videre, hvad vi i ugerne op til havde lært ved at mødes og tale med en række af de som er med til at skabe festivalen med egne fester og aktiviteter. Det endte i en diskussion af en festival, der på grund af sin enorme tiltrækningskraft fra og med i år er blevet udråbt til at være en genuin folkefest.

Den interne organisering: Hvordan fire ansatte engagerer hele byen?

Som det fremgår af Distortions hjemmeside, er målet for festivalen at ”sprænge alle fysiske og mentale grænser for, hvad en fest kan være”, men med kun fire fuldtidsansatte er organistationen dybt afhængig af samarbejdspartnernes engagement og kreativitet for at kunne indfri dette. Alle kan som sådan byde ind med en idé til et event, så længe det opfylder to krav: der skal være et kulturelt (og ikke kun kommercielt) indhold, og det skal være åbent for alle.

Hos distortion kalder man byens medarrangører for street hosts, og fra i år har ansvaret for kontakten til disse lagt på Eva Hurtigkarls bord. Eva fortalte os om festivalens erfaringer og hendes arbejde med at holde kontakt til de mange forskellige aktører. Fra at invitere venner og bekendte, er festivalen gået over til i høj grad at sprede budskabet via festivallens indbyggede hype, og i dag er det mere reglen end undtagelsen, at folk selv henvender sig til Distortion med festforslag. Festivalen tager dog stadig selv kontakt til enkelte partnere og er med til at udvikle og forme idéer, så de passer ind i det overordnede tema. I den efterfølgende planlægningsproces er rollefordelingen for det meste klar: partnerne bidrager med de kreative idéer, mens Distortion har den viden og erfaring, der skal til for at kunne vejlede folk i forhold til, hvad der egentlig kan lade sig gøre og hvordan man skal forholde sig til kommune, tilladelser og affald.

Når en samarbejdsaftale er underskrevet, er der ikke nødvendigvis megen kontakt mellem festivalledelsen og de enkelte arrangører. Distortion er under festivalen travlt optaget af at holde styr på de praktiske aftaler, tage imod klager, snakke med pressen og lignende, og derfor har de to parter først kontakt med hinanden igen i forbindelse med en eventuel evaluering.

Partneroplevelsen: Hvorfor feste med Distortion?

Der er som sagt ingen tvivl om, at festivalen lever af folk med særlige passioner og personlige historier, de gerne vil dele igennem fester til Distortion. Det festivalen til gengæld tilbyder er et uformelt forum, hvor deltagerne tør og kan vise københavnerne denne passion. Måske man endda kan sammenligne Distortion med en karaokebar: ligesom på karaoke-scenen er det vigtigere med engagement end erfaring, og fordi alle er i samme båd, tør man i højere grad tage nogle chancer og sætte sin stolthed på spil. Der er dog den vigtige forskel, at Distortion — i modsætning til karaokescenen — formår at give plads til reel kvalitet.

Det er ofte som publikum på Distortion at folk bliver inspireret til selv at skabe arrangementer til festivalen. Distortion er sin egen bedste reklame forstået på den måde, at man til festerne får et billede af det løsslupne engagement, konceptet lever af. Distortion ophæver altså byrummenes vante funktioner og giver plads til engagement og kreativ leg.

Nogle af de ord, der i løbet af eftermiddagen blev brugt om Distortion var ikke-styring, autencitet, spontanitet og medejerskab. Mange samarbejdspartnere føler, at de er en del af et værdifællesskab i kraft af Distortion, og at man er sammen om en fælles sag for byen. Distortion er tiltalende, fordi det stikker ud fra den vante kassetænkning. Alligevel efterlyser flere, at der skal være et filter, der sikrer kvalitet i programmet. Især det voldsomt ekspanderende deltagerantal og sponsoraterne fra de store brands opleves som en trussel mod festivalens mangfoldighed og nysgerrighed. Det er klart, at de kæmpestore DJ-events ikke tilbyder den samme intimitet og plads til spontane møder som de små fester på gadehjørnerne. Men skal man være bange for de store brands? Et bud fra tilhørerne var, at festivalens strategi om at samarbejde med så mange som muligt, faktisk kan være med til at modvirke ensretning: ti fester i stedet for én gør selvsagt udbuddet mere differentieret, ligesom det også kan gardere imod, at alt for store mængder mennesker samles på for små steder.

Dagen og natten: Hvordan kan Distortion genopfinde sig selv?

Som det måske er bekendt, medførte oprydningen for dette års Distortion en uventet stor regning, og af samme grund er en festival i samme størrelsesorden næste år truet. Idet langt størstedelen af festivalens budget skal tjenes ind på klubarrangementerne, hvor langt færre folk deltager end i dagtimerne, er Distortion nødt til at overveje, hvordan man kan gøre nætterne mere attraktive for festivalens publikum.

I T&Ps interviews pegede en række af Distortions samarbejdspartnere da også på de indendørs aftenarrangementer som ”det andet Distortion” eller ligefrem “maskinen”. Det værdifællesskab, man forbinder med Distortion, synes ikke at gøre sig gældende i nattetimerne, hvor det i højere grad er den velkendte, profitorienterede klubstemning, man møder som gæst. Alligevel er man godt klar over, at Distortion også er en forretning, og at hovedindtægtskilden for det nuværende koncept nødvendigvis må være de store indendørs fester. Der synes altså at være en enighed om, at gadefesterne er det åbne, og nætterne er det professionelle, der får det til at løbe rundt. Problemet er bare, at mange ikke er villige til at betale op til flere hundrede kroner for en indendørs oplevelse, når man en hel dag har kunnet købe øl i kiosken og høre gratis musik i det fri.

Inspirationsdagen sluttede med en opfordring fra salen til Distortion om, fortsat at insistere på opfindsomheden. Nætterne skal måske ikke i lige så høj grad prøve at efterligne gadefesterne, men i stedet spille på deres egen særegenhed. Som de britiske Raves i start-90erne skal man tilbyde publikum nogle unikke festoplevelser, hvor man kan se byen fra nye sider. På denne måde mindsker man samtidig skellet mellem dag og nat.

T&Ps første inspirationsdag bød altså på historien om en festival, der trods økonomiske vanskeligheder har formået at skabe en ramme, hvor byens brugere tør følge skæve idéer til dørs; en festival, der er sin egen bedste (og værste) reklame; en festival, der har skabt et værdifællesskab omkring sine partnere, og ikke mindst en festival, der måske nu skal til at opfinde sig selv forfra. I de kommende uger vil vi udvide denne fortælling, når det er Statens Museum for Kunst og DR, der er på programmet.

I den kommende tid samler vi de mange indsigter fra forløbet ”Nye Stemmer” i en samlet rapport om brugerindragelse i kulturinstitutioner. Du kan holde dig opdateret på vores facebook og med vores nyhedsbrev.

Senere artikler i serien: Nye Stemmer no. 2: Når museet inviterer unge ind som medskabere